FEEDBACK
X
FEEDBACK

Er du tilfreds med indholdet i denne her guide?

Hvis ikke, så vil vi meget gerne høre dine kommentarer.

Skriv dem herunder, så gør vi det bedste, vi kan for at forbedre manualen.

Tak for din kommentar!

Send ny?

Dansk English

SmartWeb Help | E-mail

1.1. Outlook 2003 (standard e-mail)

Outlook 2003 er en "avanceret" mail klient, som hører til Office-pakken. Du skal således have købt Office seperat for at anvende Outlook 2003. Med denne avancerede mail klient får du mange muligheder (bl.a kalender).

Du opsætter din e-mail konto i Outlook 2003 ved at gennemgå denne vejledning.

Trin 1

Åbn Outlook 2003.

Som vist nedenfor vælges i menuen: ”Funktioner / E-mail-konti…” 


 

 
Trin 2

Der vælges ”Få vist eller rediger eksisterende e-mail-konti.”

(Tilføj en ny e-mail-konto, såfremt du ikke allerede har en konto).


 
Vælg nu ”Næste >”
 
 
Trin 3

Udfyld næste skærmbillede som vist nedenfor. Husk at du skal vælge ”POP3 opsætning”.

POP3 server er mailserveren, hvorfra du henter e-mails.
Eksempel: mail.smart-web.dk

SMTP server er mailserveren, hvorfra du sender e-mails.
Eksempel: mail.smart-web.dk 

Server til udgående post kan også sættes til din Internetudbyder. Hvis du har stofanet skal du da skrive: mail.stofanet.dk. Du bestemmer selv! Du skal dog være opmærksom på, at nogle udbydere (som fx TDC) lukker diverse ”porte”. Dette betyder at du sandsynligvis ikke selv kan vælge hvilken SMTP server du anvender.  


 
Hvis du vælger at udfylde SMTP server som vist ovenfor, skal du nu klikke ”Flere indstillinger …” (ellers vælger du ”Næste >”)

 
Trin 4

Under ”Flere indstillinger …”  vælger du fanebladet ”Server til udgående post”.

Her skal du sætte flueben i  ”Serveren til udgående post (STMP) kræver godkendelse”.

Vælg ”Brug samme indstillinger som på serveren til indgående post”.


 

Vælg nu ”OK” (eller se trin 5 for valgfrie avancerede indstillinger).
 
 
Trin 5

Under ”Flere indstillinger …” kan du vælge at sætte flueben i ”Gem kopi af meddelelserne på serveren”. Dette er hensigtsmæssigt at gøre, når flere skal tjekke den samme e-mail konto. Det anbefales at fjerne meddelelserne efter 10, så de ikke ophobes på serveren.

Vigtigt! Hvis du kan modtage, men ikke sende e-mails, er det måske fordi port 25 er lukket der, hvor du er koblet på Internettet. Hvis du bruger SmartWeb’s SMTP server (altså hvis du har skrevet mail.mitdomæne.dk i SMTP under ”Serveroplysninger”) kan du prøve at anvende port 587



 
Vælg nu ”OK”
 
 
Trin 6

Opsætningen af din e-mail-konto er nu færdig. Du kan teste dine indstillinger ved at trykke på ”Test kontoindstillinger …”


 
 
Der kommer nu et vindue frem, hvor du kan se resultatet af testen:


 
Bemærk om:
•    Forbindelse til netværket blev gennemført.
•    Server til indgående post blev fundet.
•    Server til udgående post blev fundet.
•    Afsendelse af test-e-mail lykkedes. 

I nogle tilfælde mislykkes ”Send test-e-mail” men det betyder ikke nødvendigvis, at din opsætning ikke fungerer. Prøv i stedet at sende en test e-mail manuelt til en anden adresse du har mulighed for at tjekke!